Selskabshunde

Selskabshunde er i det væsentlige familiedyr og ikke brugshunde, og de findes i et bredt spektrum af former og størrelser. Ofte er de blot mindre udgaver af meget større hunde, men nogle, f.eks Chihuahua, er bevidst skabt som selskabshunde, helt uden brugshunde blandt anerne, f. eks engelsk bull dog er udviklet af tidligere brugshunde. Selskabshunde er typisk meget trofaste og hengivene af natur, men der har været en del bekymringer for konstitutionen hos visse medlemmer af denne gruppe svaghed i knælende på bagbenene er en af de lidelser, der forekommer hos visse selskabshunderacer. Ved omhyggelig udvælgelse af avlsdyr søger opdrætterne hele tiden at eleminere den slags svagheder.

Engelsk bulldog

Med en mukulatur, som faktisk er overdimensioneret i forhold til størrelsen, er Engelsk Bulldog en lille, men stærk hund af mastifftypen. Hovedet er enormt, og dets omkreds kan have samme mål som skulderhøjden. Øjenene er dybt plaseret. Hvid er dominerende pelsfarve selvom man ser mange brogede, spættede og lysebrune bulldogger. Historie: Intil forbudet mod bullbidning i England i 1835 var denne race meget populær. Siden da er man ved selektive nået frem til et betydeligt blidere  gemyt. Bemærkning:fødsel ved kejsersbit er ikke ualmindelig, da hvalpenes store kan sætte sig fast i føselskanalen.   Højde: 36-40 cm. Vægt: 23-25 kg. Andet navn: bulldog.

Basenji

Det mest karakteriske kendetegn ved den vågne, spinkle byggede basenji viser sig kun, når den bliver forstyrret: den gør ikke som andre hunde, den jodler og klukker. Historie: Basenjien blev udviklet som jagthund i Congo og kan være beslektet med lignende hunde, som er afbildet på gamle egyptiske kulturgenstande. Racen vagte opsigt, da den første gang blev udstillet på Crufts i England i 1937. Ejeren kaldte hundene "Basenji", som er et afrikansk ord for "noget, der lever i bushen". Bemærkning: Disse hunde holder meget af friske grønsager, som indgå som en del af deres daglige kost. Tæverne kommer kun i løbetid én gang om året, ikke to. Racen kan være lidt reserveret over for fremmede. Højde: 41-43 cm.                   Vægt: 9.5-11 kg.

Bolognese

Bolognesen tilhører bichon-racerne og har den karakteriske hvide, tvistagtige pels, som man forbinder med den gruppe. Bolognesen kan have blonde tegninger, som dog ikke er ønskværdig. Den er kraftig bygget og robust for sin størrelse.  Historie: Racens oprindelse går tilbage til de bichoner, der først så dagens lys i Italien i det 13. århundrede. Den blev en populær hofhund, men er nu en forholdsvis sjælden. Bemærkning: Bolognesen har altid været selskabshund og knytter sig meegt til mennesker. Højde: 25-31 cm. Vægt: 3-4 kg. Andet navn: Bichon bolognese.

Mops

Mopsen er robust og kraftig bygget, en kompakt, men alligevel velproportioneret lille hunde med et karakterisk, flad rynket ansigt. Den har et meget særegemt, troskyldigt udtryk. Historie: Racen blev oprindeligt udviklet i Orienten for omkring 400 år siden og kom til Europa via Holland, hvor den blev fantastisk populær. Senere blev den rendyrket i Storbritanien. Bemærkning: Denne intelligente livskraftige hund kan ha været større i tidligere opdræt. Højde: 28-32 cm. Vægt: 6-8 kg. Andet navn: Moppe.

Tibetansk spaniel

Racen  kaldes ganske vist spaniel, men den betegnelse er faktisk temmelig misvisende. Den synes at være nærmere beslægtet med pekingeseren, men er ikke så ekstrem med henblik på typen. Den tibetanske spaniels snude er knap så sammenpresset og pelsen er ikke helt så frodig. Historie: Denne yderst intelligente hund blev sat i forbindelse med klostrene i Tibet og sagdes at dreje bedemøllerne. Bemærkning: Den tibetanske spaniel er en trofast, kærlig og energisk hund. Højde: 25 cm.        Vægt: 4-7 kg.

Pomeranian

Pomeranian er det mindste medlem af den tyske spidshundegruppe. Den er kennetegnet ved sin opstående hale, som bæres ind over kroppen. Hunde af denne race er trofaste og kærlige selskabshunde. Pelsen er først fuldt udvokset, når hunden er 3 år gammel, og farverne er sort, hvid, brun, orange, ulvegrå, blå, creme, zobel og broget. Historie: Denne race menes at være udviklet af større spidshunde i Nordtyskland. Bemærkning: Trods den uanselige størrelse er pomeranian en god vagthund. Højde: 20-22 cm. Vægt: 2-3 kg. Andet navn: Dværgspids.

Grosspids

Udtrykket hos denne race er lidt ræveagtigt. Dækhårene er lange og stive, underulden tæt og blød. Grosspitzen er den næststørste af denne gruppe af tyske/hollanske spidshunde, som også omdfatter keeshond og pomeranian. Den opdrættes i ensfarvede former. Historie: Forfædrene til disse hunde blev formentlig bragt til Holland og Tyskland af vikingerne. De blev i århundreder gårdens pålidelige vogtere. Bemærkning: Visse farver blev med tiden knyttet  til specielle områder, den sorte f.eks til Württemberg. Højde: 42-50 cm. Vægt: 18 kg.

 ( Billed kommer snart )